|
Martin Brygmann, Claus Hempler og Søs Fenger er nogle af navnene i dette års musikprogram på Café 8tallet i Ørestad Syd. Vært og fast inventar på scenen er Tobias Trier
Martin Brygmann og Tobias Trier lægger ud med den første koncert i rækken lørdag aften 14. januar. Og der er stadig få ledige pladser.
Forårskoncerterne med Tobias Trier og gæster havde sin debut i fjor, og de var så stor en succes, at ejeren af Café 8TALLET, Timo Hoffman, har valgt at gentage koncerterne.
”Sidste år var der udsolgt til de fleste koncerter, og stemningen var fantastisk. Det er gået op for os, at caféen er et virkelig godt koncertrum, hvor kombinationen af god akustik og en meget smuk udsigt giver en helt særlig oplevelse,” siger Timo Hoffman.
Programmet for musikkalenderen 2012 ser således ud:
14/1 Martin Brygmann
28/1 Hannah Schneider
11/2 Carsten Lykke
25/2 Claus Hempler
10/3 Ida Gard
24/3 Søs Fenger
(UDSOLGT)
14/4 Morten Remar
28/4 Carl Quist Møller
Til hver koncertaften er der sammensat en særlig menu, og med menuen følger pladser ved koncerten. Find ud af mere på www.cafe8tallet.dk |