|
Der var både inspiration, ideúdvikling, latter og målsætninger, da Københavns Kommune i sidste uge holdt miljøworkshoppen 'Grøn Københavner' for borgere og virksomheder. Formålet er at gøre hverdagen mere grøn og miljøvenlig for københavnerne
De over 100 deltagere i workshoppen på Nordre Toldbod udviklede i fællesskab ideer inden for kategorierne transport, indkøb /daglig forbrug, energiforbrug i boligen, og mindre spild i hverdagen. De deltagende virksomheder var: Movia, KE, Brunata, Siemens, IKEA, Metro.
”Det er meget positivt, at så mange københavnere og virksomheder tager miljøet alvorligt og støtter op om initiativet. Jeg er glad for, at Københavns Kommune er med til at motivere udviklingen af mere miljørigtige produkter”, siger Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).
Ideerne bliver nu samlet, vurderet og videresendt til relevante virksomheder.
Fakta
'Grøn Københavner' arbejder med brugerdreven innovation af nye grønne løsninger til Københavns borgere. Københavns Kommune vil gerne fremme udviklingen af nye grønne handlemuligheder for københavnerne, så det bliver lettere at træffe miljørigtige valg i fremtiden. Borgerworkshoppen var et af de tiltag, som skal være med til at hjælpe udviklingen på vej. Hvis du vil vide mere om projektet, kan du kontakte projektleder Tina Hjøllund på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
/ 3366 5959. |