|
Skrevet af Lars Berg Dueholm (LA), gruppeformand i BR
Mandag, 13. februar 2012 21:31
|
|
Der er efterhånden ved at være en del pladser i vuggestuer og flerbørnsdagpleje i Ørestad Nord, City og Syd samt i de ”gamle” dele af Amager tæt på, og endnu flere kommer til i den nære fremtid. Det er kun lykkedes ved hjælp af flere års massive investeringer i nye institutioner
Men nu er tiden kommet til næste skridt, for børnene bliver jo ikke ved med at gå i vuggestue. Og her ser det desværre noget mere tungt ud med de nye pladser. Langt de fleste børnehaver i Ørestad og omegn er integrerede institutioner, hvor der kun er meget begrænset adgang for de børn, der ikke har gået i vuggestue samme sted.
Det må derfor være en høj prioritet at få gang i byggeriet af børnehaver i Ørestad, når budgettet for 2013 skal lægges om få måneder i Københavns Kommune.
Heldigvis har vi med Ørestad Skole – og senere skolen i Ørestad Syd - næste skridt på plads, når børnene går ud af børnehaverne.
|
|
Del
|