Flere spor på motorvejen
Flere spor på motorvejen
Kaffe - sundt eller usundt?
Kaffe - sundt eller usundt?
Arenabyggeri kan genstarte Ørestad
Arenabyggeri kan genstarte Ørestad
Mia er pioner i rækkehusene
Mia er pioner i rækkehusene


Asger Leths actiongryde bulderkoger
Skrevet af Sofie Merle Simonsen    Onsdag, 01. februar 2012 23:32

man-on-ledge_webBang, så er vi i gang. Manhattan i 21.etagers højde. En mand står på toppen af en skyskraber, dømt for en forbrydelse han ikke har begået. Parat til at springe for at bevise sin uskyld for omverdenen

 

3stjernerMed livet som indsats. Originaltitel: Man on a Ledge. Instruktion: Asger Leth. 102 min.

 

• Med dette intense og afgørende øjeblik som omdrejningspunkt, er der således dømt action for fulde smadder i ’Med livet som indsats’ - en hæsblæsende actionfilm, der desværre mister sig selv i sit ihærdige forsøg på at skrue op for action-blusset.

Vi ser en mand spise sit tilsyneladende sidste måltid, skrive afskedsbrev og træde ud på afsatsen, klar til at springe. Man indvies med klip frem og tilbage (hvilken fart, hvilken suspense!) i den større plan bag.Han er dømt for at have røvet en diamant til 40 millioner dollars og nu på flugt fra fængslet, ude for at bevise sin uskyld og måske samtidig sørge for, at de skyldige ikke går fri. Han er en mand på kanten (!), klar til at satse alt. Han står der med livet som, ja… indsats. Den uskyldige mand fanget i finansfyrstens spil – som derfor på ægte amerikansk manér må tage sagen i egen hånd.

Action á la Hollywood

Filmen følger opskriften på Action á la Hollywood til punkt og prikke. Der zoomes og klippes, røres og skrues op imens action-ingredienserne tilsættes: en miskmask af spænding, svimlende højder, tidspres, penge, magt, flirt, korruption, en virkelig dyr diamant (!), stormende polititropper, og i gadebilledet et forventningsfuldt, hujende publikum. Alt fyres i gryden, bulderkogende til det afgørende øjeblik – smager sammenkogningen af en uskyldig mands død eller af hans frihed og forløsning?’

Med livet som indsats’ er spillefilmsdebut for filminstruktør Asger Leth (ja, søn af Jørgen). Filmens ekstreme udtryk viser klare paralleller til hans dokumentarfilm 'Ghosts of Cité Soleil', som Asger Leth i 2007 høstede stor anerkendelse for. Men hvor det i dokumentaren var en kæmpe kvalitet at fremhæve det intense og brutale – at åbne omverdenens øjne for den ekstreme virkelighed, der for de unge mænd i den haitianske slumby er hverdag – får det i denne film snarere modsat effekt.

Filmens set-up er i sig selv ekstremt, og ved yderligere at skrue op på alle blus – fremhæve ekstremiteterne med klippeteknik og stressende musik og ved konsekvent at understrege ”hvad der er på spil”, mister både karakterer og plottet substans. Den bærende historie, Nicks skæbne, drukner i ren karrikeret Hollywood-action og i den trættende tendens til at sætte alt på spidsen hele tiden.

Smadrede smagsløg

Man har så travlt med at fyre op under krydderierne og lade det hele bulderkoge, at det er svært at smage ingredienserne. Forsøget på hele filmen igennem at fastholde et intensitetsniveau, der kunne give selv Buddha tinitus, resulterer i et publikum med smadrede smagsløg, immune overfor filmens egentlige forløsning. Og det er ærgerligt.’Med livet som indsats’ er en, bevares, ganske underholdende actionfilm. Den er godt skruet sammen og actiongryden koger for fulde smadder. Men skal filmen virkelig fange, må man – selv for denne genre – holde lidt igen med krydderierne.

Del

KULTUR:

.

To gange Beatles

17 maj 2012, 11.00

To gange Beatles
.

Danskerne på briksen

05 maj 2012, 23.57

Danskerne på briksen

Ørestad:

Grundejerforening vælger bestyrelse
17. april var der generalforsamling i Grundejerforeningen Ørestad City. Alle bestyrelsesmedlemmer genopstillede med undtagelser af Anne Aage fra By og...
.

Housewarming mandag!

06 maj 2012, 00.08

Housewarming mandag!
Et spritnyt bibliotek åbner snart i stueetagen af Ørestad Skole på Arne Jacobsens Allé 19. I disse dage bliver bøger sat på reoler, fladskærme hængt op og fatboys pakket ud.Mandag 7. maj er der housewarming med workshop...
.

Lederskifte på friskolen

05 maj 2012, 23.24

Lederskifte på friskolen
Efter seks år som stifter og leder af Ørestad Friskole, har Lotte Kamp nu besluttet sig for at søge nye udfordringer. Hun efterfølges af Søren Hedegaard, som kommer fra en stilling som souschef på Skolen på Islands...
Lysregulering på vej til Ørestad Syd
I løbet af dette år vil der blive etableret lysregulering i krydset Otto Baches Allé/Asger Jorns...
Nordea bygger på Rigsarkivgrunden
Omkring 2.000 medarbejdere skal senest i 2016 arbejde i et nyt hovedsæde for banken Nordea, som bygges på den såkaldte Rigsarkvigrund ved DR Byen metrostation. Henning Larsen Architects har tegnet projektet som kan udbygges...
Mange spørgsmål til planlæggerne om Arenakvarteret
Omkring 30 beboere mødte frem til borgermøde om lokalplanen for Arenakvarteret torsdag...
 
ØRESTAD AVIS på Facebook

Bestil Nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned

Læs e-avis

Kalender fra orestad.net: