|
Så er reklamekataloget udkommet. Men det er et fedt ét. I sit lille handy format, med en familie med ungerne på skødet, VM-husene og toppen af et træ i baggrunden. Det oser af Ørestad
Â
Slipset. Skrevet af beboere i Ørestad med flere. Byens forlag. 126 sider.
Â
• Lokale beboere har bidraget til værket, og det er alle farverne på paletten, der tages i brug. Litteratur. Billeder. Historier fra private og virksomheder. Dette er guiden, der burde ligge på køkkenbordet, når alle nye Ørestadborgere flytter ind.
I arbejdet med at grundlægge en Ørestadsidentitet er værket meget vigtigt. Jeg tænkte mange gange, da jeg gik ned langs Fields mur på vej til metroen fra Signalhuset, at byen manglede noget. Noget man kunne udpege som et kendetegn for sin bydel, udover kedelige kontordomiciler. Dette noget bliver præsenteret i bogen. Ørestadsidentiten.
Det er et stort katalog med alle de stemmer der pipper rundt omkring, gemt bag glas og stål, men som ind imellem kommer ud på fælleden. Det er dig og mig der er i bogen, det er en bog for dig og mig.
Det første skønlitterære indslag af Allan Lillelund Andersen er udformet som et afslag på en fødselsdagsinvitation, som er sendt fra Ørestad til Vesterbro. Vesterbro gider ikke at komme, og i afslaget betragtes den nye opkomling i København på underholdende vis og med slet skjult afsky fra Vesterbros side.
Ørestad er helt sin egen, og har ikke den samme urbane historie som Vesterbro, men alligevel masser af historisk materiale under sig, hvilket man kan læse om i Thomas Oldrups romanuddrag.
Bogen byder også på mange billeder, og de er fantastisk udvalgte, og får projektet til at lykkedes. Det samlede signal til omverdenen er, at Ørestad er for den lille Familie der ikke synes det er fedt med larm klokken 1 nat når man skal på arbejde, og lille Rudolf ligger og sover.
Navnet Slipset er også megafedt, for Ørestad ligner jo et slips på et kort. Og der er trods alt også flere slips end hættetrøjer, hvis man går en tur ned af boulevarden. |