|
Ørestad Avis er den foretrukne lokalavis for borgerne i Ørestad og alle naboområder. Avisen udkommer i området fra Njalsgade i nord til Naturcenter Vestamager i syd. Vi dækker også kvartererne langs Kongelundsvej og Røde Mellemvej.
Avisen udkommer 12 gange om året og omdeles i et oplag på 4.200 eks. til alle husstande i Ørestad og udvalgte kvarterer på Vestamager. Den kan også afhentes i butikker og biblioteker i Ørestads nabo-områder.
Vi tilbyder alle virksomheder og forretningsdrivende at bruge Ørestad Avis som annoncemedie. Desuden tilbyder vi annonceproduktion og omdeling af flyers, foldere og pjecer i Ørestad.
Ørestad Avis er også en netavis. Her på www.oravis.dk kan du finde nyheder, fotos, kommentarer og kalender.
Ring til os, skriv til os, send et foto fra dit kamera eller din mobil. Du kan også modtage vores nyhedsbrev, deltage i debatten, og selv skrive artikler til avisen. Vi kan også mødes på facebook.
Kontaktoplysninger:
Mail:info(at)oravis.dk
Redaktør og udgiver: Lars Greir
Postadresse: Slusevej3 Ørestad DK 2300 S. Telefon: +45 31 15 30 40
CVR: 29253315
Bankkonto: Danske Bank 9541 4777123424
Udgivelsesdage 2012:
Udgivelser: Deadline:
28. januar 24. januar 2012
25. februar 21. februar 2012
31. marts 27. marts 2012
28. april 24. april 2012
26. maj 22. maj 2012
30. juni 26. juni 2012
28. juli 24. juli 2012
25. august 21. august 2012
29. september 25. september 2012
27. oktober 23. oktober 2012
24. november 20. november 2012
15. december 11. december 2012
Dækningsområde og læserprofiler:
- Ørestad: 2.600 husstande.
- Villa-områder langs Røde Mellemvej og Kongelundsvej: 2.000 husstande
- Haveforeninger med helårsbeboelse: 800 husstande
- Kollegier: 5 stk. med 1.600 studerende
Her kan avisen afhentes:
Bibliotekerne i Njalsgade, Solvang Centret, Vestamagercentret og Løjtegårdsvej, Solvang Kirke Irma, Brandt Cykler, Chilis, Centerkiosken i field's.
Annoncering i avis:
Annoncemateriale skal afleveres færdigt (pdf) tirsdag klokken 12 i ugen før distribution. Ørestad Avis beregner intet farvetillæg og ingen administrationsgebyrer. Vi fremsender gerne tilbud på ønskede formater og perioder. Alle priser excl. moms.
Skriv eller ring for yderligere oplysninger til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller telefon 31 15 30 40.
Herunder kan du se en oversigt over annonceformater og priser:

Tekniske oplysninger:
Ørestad Avis er en tabloid-avis med seks spalter. Her følger spaltebredderne:
1 spalte: 39,25 mm 2 spalter: 83,00 mm 3 spalter: 126,20 mm 4 spalter: 169,90 mm 5 spalter: 213,45 mm 6 spalter: 256,85 mm
En bred halvside er således BxH 257 x 180 mm. En høj halvside er BxH 126 x 365 mm høj.
Færdige annoncer modtages i pdf. Billeder og illustrationer modtages i eps, tiff, psd, pdf. Billeder leveres i en opløsning på 180 dpi i de størrelser hvormed de skal bruges. Medier sendes på mail eller ftp.
Avisfakta:
Oplag: 4.200
Sidetal: 20-24
Papirkvalitet: 52 gram white
Tryk: Norvedstsjællands Trykkeri, Holbæk
Distribution: Egne bude og afhentningssteder
Udgiver: Townsmedia CVR 29253315
Handelsbetingelser:
Indrykning og placering
Indrykningsdatoer og placeringsønsker overholdes i videste udstrækning. Såfremt pladsmæssige eller andre tekniske forhold kræver det, forbeholder Ørestad Avis sig ret til at omplacere, fremrykke eller udskyde annoncer. Kan en bestilt placering eller et ønsket format ikke efterkommes, placeres annoncen bedst muligt og beregnes efter opnået placering og format. Såfremt særlige tekniske forhold kræver det, forbeholder avisen sig ret til at ændre et bestilt annonceformat uden forudgående meddelelse. Ved ikke færdigt materiale opkræves kr. 0,25 pr. mm til dækning af produktionsomkostninger. Annoncer der måler mere end 340 mm i højden, beregnes til fuld spaltehøjde.
Reklamationer
Fejl og mangler ved annoncen, som skyldes Ørestad Avis, vil blive godskrevet. Godskrivelse kan aldrig overstige det for annoncen fakturerede beløb. Reklamationer skal fremsættes senest 3 dage efter at annoncør har modtaget avisen med annoncen. Regningsreklamationer umiddelbart efter regningens modtagelse. Ørestad Avis er uden ansvar for tab, annoncøren måtte lide i forbindelse med reklamationer fra kunder over varer eller tjenesteydelser, som er annonceret fejlagtigt i Ørestad Avis. Det gælder fejl, som er opstået p.g.a. såvel trykfejl, hørefejl, manglende indrykning eller indrykning i anden uge end bestilt.
Opsætning
Enhver annonce, der efter bladets skøn kan forveksles med redaktionelt stof, forsynes foroven med ordet ANNONCE, der i typografi og størrelse klart angiver, at der er tale om en annonce. Pladsen medregnes i opmålingen af annoncen.
Nægtelse af indrykning
Ørestad Avis forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer, der strider mod gældende love og bestemmelser, eller mod hensynet til læserne eller avisens interesser. Ørestad Avis påtager sig dog intet ansvar for indrykning af annoncer, der er i strid med lovgivningen.
Betalingsbetingelser
Annoncer fra private og ikke momsregistrerede virksomheder skal forudbetales. Øvrige annoncører faktureres på udgivelsesdagen, og skal være betalt senest fem bankdage efter udgivelsesdagen. Ved overskridelse af forfaldsdatoen uden at kunden har kontaktet Ørestad Avis for at indgå en ny betalingsaftale, fremsendes rykkerskrivelse med gebyr på kr. 500,00 og betalingsfrist på fem bankdage. Rykkerskrivelse med gebyr fremsendes herefter løbende hver uge med gebyr på kr. 500,00. Efter fire rykkerskrivelser overgives sagen til inkassoinddrivelse.
Tilbud og priser
Tilbud på annoncering sker på baggrund af den til enhver tid gældende prisliste for Ørestad Avis. Prislisten forefindes opdateret på hjemmesiden. Alle tilbud er gældende i 30 dage, hvis ikke en kortere frist oplyses.
Rettigheder
Ørestad Avis forbeholder sig ret til at arkivere og udgive alt redaktionelt indhold og annoncer i elektronisk form. Affotografering eller erhvervsmæssig kopiering af indhold og annoncer med henblik på offentliggørelse eller produktion er ikke tilladt uden skriftlig aftale med Ørestad Avis.
|